Ny mobil telefon - hvad skal jeg vælge?
Det er tid til at købe en ny mobiltelefon. Måske kan du hjælpe med tips?
Jeg har kigget på disse 3:
- Google Pixel 2
- OnePlus 6
- Sony Xperia XZ1 Compact
Den sidste blot fordi Dustin Home foreslog den som et alternativ, og at den faktisk var billigere og mindre (men lidt tykkere!)
Jeg hælder lidt til Pixel 2…
Hvad betyder noget for mig?
Opdateringer til Android
For mig er det vigtigt ikke at blive efterladt med en gammel udgave af Android. Min Nexus 5 (som jo er Googles egen, selv om den er lavet af LG) fik opdateringer så snart de var klar - det sætter jeg meget højt!
Max pris: ca 3000
Gerne billigere. Min Nexus 5 kostede mig kun 2500 ;-)
Pixel 2 har en meget højere listpris, men Dustin Home har den lige under 3000
Størrelsen: Ikke for stor
Jeg ville ønske at den var på størrelse med en Nexus 5, eller kun en anelse større. Pixel 2 og XZ1 Compact er OK.
Stoler ikke på Huawei
Det er ret paranoidt, det ved jeg, men jeg er ikke tryg ved dem
Hvad siger du?
Er der flere modeller, jeg bør kigge på?