Træt af rejsekortet
Jeg har sendt en klage:
Jeg er frustreret over den måde Rejsekortet fungerer hos Århus Sporveje. Igen og igen registrerer busserne forkerte stoppesteder med forkerte priser og advarsler til følge. Truslerne om udelukkelse virker meget voldsomme i betragtning af hvor mange fejl busserne laver.
Konkret klage:
rejse nr 65 er korrekt, men jeg checkede ud ved et uheld, og rejste videre med linje 2A (rejse 66), som har sat to helt forkerte stoppesteder på rejsen. Jeg kommer til at betale 2 x 8,64 i stedet for 1 x 8,64
næsten det samme sker med rejse 80+81, men her er det 1A, der har forkerte stop: Nu to gange 10,66 i stedet for 10,66.
Jeg rejser ofte om mandagen fra Olof Plames Alle til Rosenvangs Allé med 1A og 2A - som fx rejse nr 75. Men det går ofte galt med prisen!
Jeg har mindst to rejser mere, med lignende problemer, men dem klagede jeg ikke over, da den ene var i min favør og den anden i jeres. I har tidligere måtte trække en anklage for manglende check-ud tilbage af lignende grunde.
Det er urimeligt mange fejl på kun ca 80 rejser, synes jeg.
Med alle de fejl fra bussernes automater, vil jeg derfor bede jer om at undersøge om det virkelig kan passe at jeg i rejse nr. 68 skulle have kørt fra Olof Palmes Alle til Elev uden at checke ud? Jeg har min tvivl, men jeg har jo svært ved at bevise det.
mvh Anders
Egentlig havde jeg regnet med at chaufførerne hos Århus Sporveje (Midttrafik) havde lært at styre GPS’erne nu, men det er lige så galt som i begyndelsen.
Anbefaling: Brug klippekort!